Eksempler på bruk av ordet snedig i setninger på dansk.
|
Jeg er snedig.
Jeg er lur.
|
|
|
Tom var snedig.
Tom var utspekulert.
|
|
|
Tom er ret snedig.
Tom er ganske slu.
|
|
|
Du er virkelig snedig.
Du er virkelig slu.
|
|
|
Tom er snedig, er han ikke?
Tom er slu, ikke sant?
|
|
|
Tom er snedig og beregnende.
Tom er listig og beregnende.
|
|
|
Hun er meget snedig.
Hun er veldig slu.
|
|
|
Tom er ret snedig, er han ikke?
Tom oppfører seg litt slu, ikke sant?
|
|
|
Hun er en snedig lingvist.
Hun er en utspekulert lingvist.
|
|
|
Han er klog, men snedig.
Han er smart, men slu.
|
|
|
Tom tænkte på en snedig joke.
Tom tenkte på en slu vits.
|
|
|
Han er en snedig gammel hund.
Han er en slu gammel hund.
|
|
|
Han virker snedig på overfladen.
Han virker slu på overflaten.
|
|
|
Snedig er Herren, men ondsindet er han ikke.
Kraftig er Herren, men ondskapsfull er han ikke.
|
|
|
Uanset hvor snedig du er, kan du aldrig overraske dig selv.
Uansett hvor listig du er, kan du aldri overraske deg selv.
|
|
|
Han leger som om, han er en praktisk statsmann, men i virkeligheden er han en snedig politiker.
Han later som om han er en praktisk statsmann, men i virkeligheten er han en listig politiker.
|
|
|
Der var en tid, hvor Christopher Columbus udfordrede en anden opdagelsesrejsende til en duel. Sidstnævnte, en snedig fyr, tog ikke ti skridt - som reglerne foreskrev - men to, og vendte sig så om for at skyde. Desværre for ham havde Columbus slet ikke taget nogle skridt.
Det var en gang da Christopher Columbus utfordret en annen utforsker til en duell. Den sistnevnte, en slu fyr, tok ikke ti skritt - som reglene foreskrev - men to, og snudde seg deretter for å skyte. Uheldigvis for ham hadde Columbus ikke tatt noen skritt i det hele tatt.
|
|
|
Derfor, når man ser bort fra imaginære ting om en prins og diskuterer dem, som er virkelige, siger jeg, at alle mennesker, når de omtales, og især prinser for at være højtstående, er bemærkelsesværdige for nogle af de kvaliteter, der enten bringer dem skyld eller ros; og således er det, at en anses for at være gavmild, en anden for grådig, ved brug af et toscansk udtryk (fordi en grisk person på vores sprog stadig er en, der ønsker at eje ved røveri, mens vi kalder en for grådig, der frarøver sig selv for meget brug af sit eget); en anses for at være generøs, en for rapacious; en for grusom, en for medfølende; en for utro, en anden for tro; en for femininer og feg, en anden for modig og tapper; en for venlig, en anden for hovmodig; en for løsagtig, en anden for kysk; en for oprigtig, en anden for snedig; en for hård, en anden for let; en for alvorlig, en anden for overfladisk; en for religiøs, en anden for vantro og lignende.
Derfor, når man legger til side imaginære ting om en prins, og diskuterer det som er reelt, sier jeg at alle menn når de blir omtalt, og spesielt prinser fordi de er mer høytplasserte, er bemerkelsesverdige for noen av de egenskapene som gir dem enten kritikk eller ros; og slik er det at en anses som generøs, en annen som grådig, og bruker et toskansk begrep (fordi en grådig person på vårt språk fortsatt er en som ønsker å besitte ved røveri, mens vi kaller en som er grådig den som for mye fratar seg bruken av sin egen); en anses som sjenerøs, en som grådig; en som grusom, en medfølende; en troløs, en trofast; en femmifisert og feig, en annen modig og tapper; en vennlig, en annen arrogant; en ludder, en annen kysk; en oppriktig, en annen utspekulert; en hard, en annen lett; en alvorlig, en annen overfladisk; en religiøs, en annen vantro, og så videre.
|
|