Bøying av det norske verbet å monoftongere i alle sine former.
| Verbtid | Verbbøying |
|---|---|
| Infinitiv: | å monoftongere |
| Presens: | monoftongerer |
| Preteritum: | monoftongerte |
| Perfektum: | har monoftongert |
| Imperativ: | monoftonger! |
| Presens partisipp: | monoftongerende |
| Passiv: | monoftongeres |